Bankdata logo

 

om bankdatabliv medarbejderydelserpresserumkontakt
til forsidenoversigtudskriv
Bankdata - om bankdata - historie
ikon blomst

Lidt historie

Fra 4 til 450 på 40 år:

Det hele begyndte torsdag 16. juni 1966 kl. 10.00. Her blev der holdt stiftende generalforsamling for Bogføringsforeningen Bankdata.

Data til bankerne 
I februar 1967 begyndte fire medarbejdere, og firmaets første direktør Arne Birkholm, i Fynsgade i Fredericia. De fire medarbejdere var alle bankuddannede og kom fra medlems-pengeinstitutterne, men de havde ingen edb-mæssig baggrund, så inden der blev tændt for maskinerne, gennemgik de nyansatte seks ugers intens edb-kursus i København. Og så blev de første programmer udviklet og sat i gang, enkelte er faktisk stadig kørende, retfærdigvis skal det dog siges, at der har fundet visse tilpasninger sted.

Vækst fra starten
Bankdata var startet i tre små ydmyge lokaler i Fynsgade, men allerede 3. juli 1967 flyttede man til Erritsø. På rekordtid havde håndværkerne opført et hus, der rummede maskinstue, efterbehandling, sortering og forsendelse, kontorer til programmører og administrationsmedarbejdere, hullestue, frokoststue, fyrrum – kort sagt alt hvad en nydannet bogføringscentral kunne have behov for.

Dengang boede Bankdata på landet og var omgivet af marker. Fra frokoststuen kunne medarbejderne se på Lillebælts vande. Derfor var Bankdatas logo i mange år en tegning af den nye Lillebæltsbro.

En moderne virksomhed
I dag, mere end 40 år efter opstarten, er Bankdata mere end bare bogføring. Det er blevet en moderne virksomhed med fokus på drift og udvikling af it-løsninger og sikkerhed for de 14 medlemsbanker. 

De ca. 500 medarbejdere i Bankdata er stadig samlet omkring hovedadressen Erritsø Bygade, som er udvidet i takt med udviklingen. 

Desuden åbnede Bankdata i 2009 et nyt og moderne udviklingshus, ca. 700 meter fra Erritsø Bygade. Udviklingshuset rummer ca. 200 medarbejdere. 

Bankdata er i dag Trekantområdets største it-virksomhed.

(august 2009)


Læs mere om Bankdatas kunder og ejere.

Læs om Bankdatas organisation.

Retur til "om Bankdata"


bankdata erritsø bygade 102 dk-7000 fredericia tlf.: +45 7924 2233 fax: +45 7594 0710 bdpost@bankdata.dk CVR-nr.: 68964415