Bankdata logo

 

om bankdatabliv medarbejderydelserpresserumkontakt
til forsidenoversigtudskriv
Bankdata - om bankdata - historie
ikon blomst

Lidt historie

Fra 4 til 450 på 40 år:

Det hele begyndte torsdag 16. juni 1966 kl. 10.00. Her blev der holdt stiftende generalforsamling for Bogføringsforeningen Bankdata.

Data til bankerne
I februar 1967 begyndte fire medarbejdere, og firmaets første direktør Arne Birkholm, i små lokaler i Fynsgade i Fredericia. Deres mission var at lave smartere bogføring for medlems-bankerne – et hurtigt overstået projekt – troede de.

Vækst fra starten
Bankdata var startet i tre små ydmyge lokaler, men allerede året efter flyttede man til Erritsø Bygade i et nyopført et hus, der rummede alt hvad en nydannet bogføringscentral kunne have behov for. Omfanget og ideerne til hvad Bankdata skulle stå for var vokset betydeligt og centralen havde vist sit værd.

En moderne virksomhed
I dag, mere end 40 år efter opstarten, er Bankdata mere end bare bogføring. Det er blevet en moderne virksomhed med fokus på drift og udvikling af it-løsninger og sikkerhed for de 14 medlemsbanker og deres kunder.

De ca. 500 medarbejdere, der nu arbejder i Bankdata, er stadig samlet omkring hovedadressen Erritsø Bygade, som er udvidet i takt med udviklingen. Desuden åbnede Bankdata i 2009 et nyt og moderne udviklingshus, ca. 700 meter fra Erritsø Bygade. Udviklingshuset rummer ca. 200 medarbejdere.

Endnu mere vækst
Men Bankdata er under stadig udvikling. I 2010 besluttede Jyske Bank at melde sig ind i Bankdata. En stor beslutning, der betyder, at Bankdatas medlemskreds vil bestå af Danmarks 3. og 4. største pengeinstitutter, med en solid ejerkreds med mod på fremtiden og en sikker plads i fremtidens finansielle it-forsyning.

Jyske Bank er medlem af Bankdata fra 1. marts 2011, men først fra sidst i 2012 vil Jyske Bank kunne køre på Bankdatas systemer.

Bankdata er allerede i dag Trekantområdets største it-virksomhed og bliver med fusionen af Jyske Bank it endnu større med lokaliteter både i Fredericia og Silkeborg.

                                                     (januar 2011)


Læs mere om Bankdatas kunder og ejere.

Læs om Bankdatas organisation.

Retur til "om Bankdata"


bankdata erritsø bygade 102 dk-7000 fredericia tlf.: +45 7924 2233 fax: +45 7594 0710 bdpost@bankdata.dk CVR-nr.: 68964415